SERVICEBETINGELSER

Hej, og velkommen til Paperturns Servicebetingelser (“Betingelser”).


Betingelserne du ser nedenfor er vigtige, fordi de:

  • Opsummerer dine rettigheder hos Paperturn

  • Forklarer rettighederne, du giver os, når du bruger Paperturn

  • Beskriver reglerne, alle skal følge, når de bruger Paperturn


Introduktion og definitioner

Tak fordi du har valgt Paperturn (“os”, “vi”, “vores”, “Virksomheden”) som din leverandør af bladrekataloger. Paperturn tilbyder en platform til vores kunder (“dig”, “dine”, “kunden”), som konverterer deres PDF-filer til interaktive online-kataloger, såvel som andre produkter og tjenester, som udvikles fra tid til anden.


Ved at tilmelde dig eller på anden vis anvende Paperturns tjenester, inklusiv alle tilknyttede features og funktionaliteter, hjemmesider eller brugergrænseflader, såvel som alt indhold eller software-applikationer associeret med vores tjenester (kollektivt kaldet “Paperturn-tjenesten” eller “tjenesten”), eller tilgå indhold eller materiale som gøres tilgængeligt gennem tjenesten (“Indholdet”), indgår du i en bindende kontrakt (“Aftale”) med Paperturn.


Din aftale med os inkluderer disse Betingelser, såvel som yderligere betingelser, du underskriver, samt vores privatlivspolitik og cookiepolitik. Du anerkender, at du har læst og forstået Aftalerne, accepteret disse og erklærer dig enig i at være bundet af dem. Hvis du ikke er enig med (eller ikke kan indordne dig under) aftalerne, så kan du ikke benytte Paperturns tjeneste eller hjemmeside.


For at benytte Paperturns tjenester og tilgå Indhold skal du (1) opfylde alderskravene, der gælder i dit opholdsland og (2) have evnen til at indgå en bindende kontrakt med os, uden at være forhindret i at gøre dette pr. gældende lov. Du lover også at enhver registreret information, du indsender til Paperturn er sand, nøjagtig, komplet og at det fortsat er således til hver en tid.

 

 

Aftaleændringer

Vi laver undertiden ændringer til aftalerne af gyldige årsager, såsom: forbedringer af eksisterende funktioner, tilføjelse af nye funktioner, implementeringer af nye teknologier og meningsfulde tekniske tilpasninger til tjenesten, samt lovlige eller regulatoriske årsager. Når vi foretager væsentlige ændringer til aftalerne vil vi give dig et passende varsel ud fra omstændighederne, fx ved at vise et passende varsel i din konto, eller ved at sende dig en mail. I visse tilfælde vil vi give dig et forudgående varsel, og din fortsatte brug af tjenesten efter ændringerne er foretaget vil gælde som accept af ændringerne. Hvis du ikke ønsker at bruge tjenesten under den nye version af aftalerne kan du slette din konto.


Prøveperioder

Vi tilbyder en gratis 14 dages prøveperiode af vores tjenester (en “prøveperiode”). Paperturn kan afgøre din egnethed til en prøveperiode, og kan tilbagetrække eller ændre en prøveperiode til hver en tid, uden tidligere varsel og uden ansvar, i omfanget som tillades under gældende lov.


Tredjepartsapplikationer

Paperturn er integreret med og kan på anden vis interagere med tredjepartsapplikationer, hjemmesider og tjenester (“tredjepartsapplikationer”) for at gøre vores tjenester tilgængelige for dig. Disse tredjepartsapplikationer har deres egne brugsbetingelser og privatlivspolitikker, og dit brug af disse tredjepartsapplikationer er dækket af og genstand for sådanne betingelser og privatlivspolitikker. Du forstår og er enig med at Paperturn ikke støtter eller er ansvarlig for opførslen, egenskaberne eller indholdet i nogen tredjepartsapplikationer eller nogen transaktion du tager del i med udbyderen af nogen tredjepartsapplikationer. Paperturn garanterer heller ikke kompatibiliteten eller den fortsatte kompatibilitet mellem tredjepartsapplikationer og vores service.


Brugergenereret indhold

Du kan uploade dine PDF-filer eller på anden vis bidrage med brugerindhold til tjenesten (som fx kan inkludere billeder, links, videoer, tekst, information, beskrivelser og/eller andre typer indhold) (“brugerindhold”). For at undgå tvivl inkluderer “brugerindhold” al denne type indhold, som indsættes til Paperturn Support Community såvel som andre dele af Paperturn-tjenesten.


Du garanterer, at (1) du har ejerskab over eller ret til at dele ethvert stykke brugerindhold, du deler, og (2) at ethvert brugerindhold ikke bryder vores aftaler eller nogen anden rettighed eller begrænsning, som er fremsat i vores brugerretningslinjer, relevante love eller intellektuelle ejendomslove.


Paperturn kan - men har ikke nogen forpligtelse til at - monitorere, gennemse eller redigere brugerindhold. I alle tilfælde har Paperturn retten til at fjerne eller spærre adgang til brugerindhold, med en hvilken som helst grund, inkluderende brugerindhold som, ud fra Paperturns dømmekraft, bryder aftalerne. Paperturn kan foretage disse handlinger uden tidligere meddelelse til dig eller tredjepart. Fjernelse eller spærring af adgang til brugerindhold sker ud fra vores vurdering.


Du er alene ansvarlig for alt brugerindhold, du indsætter. Paperturn er ikke ansvarlig for brugerindhold, og støtter ikke nogen holdning, som indeholdes i noget brugerindhold. DU ERKLÆRER DIG ENIG I, AT HVIS PAPERTURN ANMELDES I RELATION TIL BRUGERINDHOLD, DU HAR INDSAT, SÅ VIL DU - I DET OMFANG, LOKALE LOVE TILLADER DET - HOLDE PAPERTURN SKADESLØS OG SIKRET MOD SKADER, TAB ELLER OMKOSTNINGER AF NOGEN ART (INKL. RIMELIGE ADVOKATOMKOSTNINGER), SOM RESULTERER AF EN SÅDAN ANMELDELSE.


Brugerretningslinjer

Vi har udfærdiget følgende regler, som du indvilliger i at overholde, når du bruger tjenesten. Det følgende er ikke tilladt, uanset årsag:

 

  • Dekompilering, uetisk og ulovlig hacking, demontering, ændring eller skabning af afledte værker, baseret på Paperturn-Tjenesten eller nogen del deraf.

  • At omgå teknologi, som bruges af Paperturn, vores licensgivere, eller nogen tredjepart, som beskytter Indholdet eller tjenesten.

  • At sælge, leje, udstede underlicens til, eller lease nogen del af Paperturn-tjenesten eller Indholdet (med mindre vi har givet skriftlig tilladelse til dette).

  • Kunstig manipulering af tjenesten ved (i) at bruge bot, kode eller andre automatiserede processer, (ii) at tilbyde eller modtage nogen form for kompensation (finansiel eller anden) eller (iii) andre metoder.

  • Fjerne eller ændre ophavsret, varemærker eller andre beskeder om intellektuelle ejendomme indeholdt i Indholdet eller tjenesten eller tilbudt gennem tjenesten (inklusiv med det formål at skjule eller ændre indikationer af ejerskab eller kilden til Indhold).

  • At “crawle” Paperturn-tjenesten eller bruge andre automatiserede metoder (inkl. bots) til at se, tilgå eller indsamle information fra Paperturn eller Paperturn-tjenesten.

 

Desuden er vi ikke ansvarlige for indhold, som er opslået af dig eller anden tredjepartsbruger på hjemmesiden. Ved at bruge vores online flipbook-tjenester indvilliger du dog i IKKE at uploade indhold, som: 

 

  • er offensivt, krænkende, injurierende, pornografisk, truende eller uanstændigt;
  • er ulovligt, eller har intention om at promovere eller begå en ulovlig handling af nogen art, inkl. brud på IP-rettigheder, privatlivsret, eller ejendomsretten hos Paperturn eller tredjepart;

  • promoverer had mod grupper baseret på race, etnicitet, religion, handicap, køn, alder eller seksuel orientering / kønsidentitet;

  • begår injurier mod, krænker, efterfølger, truer eller på anden vis overtræder andres rettigheder (såsom personlige og privatlivsrettigheder);

  • inkluderer dit kodeord eller med overlæg inkluderer andre brugeres kodeord, tredjepartsdata eller har til hensigt at videregive sådan personlig data;

  • inkluderer skadeligt indhold såsom malware, trojanske heste, virus, eller på anden vis forstyrrer brugeres adgang til tjenesten;

  • efterligner eller misrepræsenterer din tilknytning med en anden bruger, person, enhed eller på anden vis er bedragerisk, falsk eller misledende;

  • forstyrrer Paperturn-tjenesten, bryder ind i, skanner, eller leder efter svagheder i Paperturn-tjenesten eller Paperturns IT-systemer, netværk, brugsregler eller vores sikkerhedskomponenter, godkendelsesmetoder, eller andre beskyttelsesforanstaltninger i Tjenesten, Indholdet eller anden del deraf, eller

  • er i konflikt med aftalen, som besluttet af Paperturn.


Vi har retten til, ud fra egen vurdering, at fjerne indhold, som ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer. Vi har også retten til at suspendere eller slette din konto. Vi er ikke ansvarlige for fejl eller forsinkelser ved fjernelse af dette indhold, og du indvilliger i at opgive ethvert krav overfor os, hvis du publicerer indhold, vi vælger at fjerne. Skadelige eller ondsindede handlinger, der er i modstrid med vores brugerretningslinjer kan resultere i strafansvar placeret hos dig, og Virksomheden er ikke påkrævet at udstede refunderinger til dig.


Dit kodeord beskytter din brugerkonto, og du alene er ansvarlig for at holde dit koderord sikkert og hemmeligt. Du forstår, at du er ansvarlig for al brug (inkl. uautoriseret brug) af dit brugernavn og kodeord til tjenesten. Hvis dit brugernavn og kodeord mistes eller stjæles, eller hvis du mener, at en tredjepart har haft uautoriseret adgang til din konto, skal du kontakte os med det samme og ændre dit kodeord så hurtigt som muligt.



Brud på ophavsret og rapportering af brugerindhold

Paperturn respekterer rettighederne hos indehavere af intellektuel ejendom. Hvis du mener, at noget Indhold bryder med dine IP-rettigheder eller andre rettigheder bedes du sende en anmeldelse samt bevis for denne til copyright@paperturn.com. Hvis vi mener at noget Indhold bryder med en ophavsret kan vi, ud fra egen vurdering, fjerne dette Indhold fra Tjenesten, eller foretage andre tiltag som Paperturn finder passende, uden at give besked om dette til brugeren eller anden part, som udbød eller opslog Indholdet. Hvis en sådan bruger eller andenpart mener, at Indholdet ikke overtræder ophavsretten kan de i visse tilfælde indsende en mod-besked til Paperturn med en efterspørgsel på at genopslå det fjernede indhold, hvilket Paperturn kan vælge at indfri eller ej, ud fra Paperturns egen vurdering. Du indvilliger i at holde Paperturn skadesløs for hændelser, som finder sted ud fra krænkelser af ophavsret eller varemærker af brugerindhold.


Begrænsninger og ændringer af Tjenesten

Paperturn gør rimelige indsatser for at holde vores tjeneste funktionsdygtig. Visse tekniske komplikationer, sikkerhedskrav, vedligeholdelse, reparationer, nye egenskaber eller teknologier, testning samt opdateringer, der påkræves ved lovændringer eller regulationer, kan dog, fra tid til anden, resultere i midlertidige afbrydelser. Vi forbeholder os retten til, periodisk og til hver en tid, at ændre eller nedlægge, midlertidigt eller permanent, funktioner og egenskaber i Paperturns Tjeneste (med forudgående varsel når muligt) uden ansvar overfor dig, undtagen hvor det er påkrævet ved lov.


Du forstår or er enig i, samt accepterer, at Paperturn gør rimelige indsatser (dog uden at det er påkrævet) for at vedligeholde, supportere, rette, opgradere og opdatere tjenesten. Du indvilliger i at holde Paperturn skadesløs overfor tab eller skader som følge af afbrydelser i tjenesten.


Abonnement og fornyelse

 

  • Automatisk fornyelse

Når du køber et betalt abonnement hos os autoriserer du Paperturn til at opkræve betaling automatisk hver måned eller hvert år (afhængig af den plan, du vælger) indtil du annullerer dit abonnement.


  • Prisændringer

Paperturn kan ændre abonnementspriserne fra tid til anden. Vi vil kommunikere eventuelle prisændringer til dig i forvejen og, hvis relevant, hvordan du accepterer disse ændringer. Prisændringer vil træde i kraft ved starten af næste abonnementsperiode efter datoen for prisændringen. Under gældende lov accepterer du prisændringen ved fortsat at anvende Paperturn-tjenesten efter prisændringen er trådt i kraft. Er du ikke enig i prisændringen har du retten til at afvise ændringerne ved at annullere dit betalte abonnement før prisændringerne træder i kraft.


  • Annullering af abonnement

Du har retten til at annullere dit abonnement til hver en tid, efter hvilket vi vil stoppe med at opkræve betalinger. Dit abonnement vil være aktivt indtil slutningen af den betalte periode, efter hvilket din konto og dine bladrekataloger vil blive permanent og uigenkaldeligt slettet.


Refunderinger

Refunderinger udføres kun for årlige betalinger, og kun op til tre dage efter betalingen er blevet opkrævet. Et administrationsgebyr vil opkræves for at håndtere refunderingen, hvilket svarer til to måneder af din abonnementsbetaling.


Refunderinger udføres ikke for månedlige betalinger, eller for refunderingsforespørgsler for årlige betalinger efter perioden på tre dage fra betalingsdatoen, som nævnes ovenfor.


Når en refundering udstedes vil din konto blive lukket med det samme, og al din data og dit indhold vil blive uigenkaldeligt slettet.


Varsler

Du indvilliger i, at Paperturn kan give dig varsler, inkluderende: servicebeskeder, beskeder vedrørende funktionaliteten af din konto, varsler vedrørende ændringer til disse Betingelser, via email, beskeder i apps, notifikationer på hjemmesiden, eller andre rimelige kendte metoder for nuværende, eller udviklet herefter. Du er enig i at modtage disse beskeder på ovenstående måder.


Paperturns ophavsret og varemærke

Teksten og materialerne associeret med vores hjemmeside (www.paperturn.com) og Tjenester er intellektuel ejendom tilhørende Paperturn ©  (Paperturn ApS) og er beskyttet af relevante love om ophavsret og varemærker. Upassende brug, inkluderende, men ikke begrænset til, distributionen og reproduktionen af indhold på denne hjemmeside er strengt forbudt.


Force Majeure

Du indvilliger i at holde Paperturn skadesløs vedr. al tab, skade og udgifter af enhver art (inkl. rimelige advokatudgifter og -gebyrer) i sager om force majeure, terrorisme, strejker, udstyrsfejl eller skade rimeligvis udenfor vores kontrol, eller andre årsager rimeligvis udenfor vores kontrol. Paperturn er undtaget fra ansvar til dig hvis Paperturn er afholdt fra at udføre dets forpligtelser under aftalen grundet omstændigheder, som Paperturn ikke har kontrol over, og som Paperturn ikke på rimeligvis kan forventes at have forudset, da aftalen blev indgået.


Skadesløsholdelse

Du indvilliger i at holde Paperturn skadesløs fra og mod alle skader, tab og udgifter af enhver art (inkl. rimelige advokatudgifter og -gebyrer), som opstår ved: (1) dit bryd på nogen af Aftalerne, (2) Brugerindhold, som du har opslået eller på anden vis medvirket til, (3) aktivitet, som du indgår i på eller gennem Paperturn-Tjenesten, eller (4) dit brud på nogen lov eller tredjeparters rettigheder.


Begrænset garanti

DU FORSTÅR OG INDVILLIGER I AT PAPERTURNS TJENESTE UDBYDES “SOM DEN ER” OG “SOM TILGÆNGELIG”, UDEN EKSPLICIT ELLER IMPLICIT GARANTI ELLER BETINGELSE AF NOGEN ART. PAPERTURN OG ALLE EJERE AF INDHOLDET LAVER INGEN REPRÆSENTATIONER OG FRALÆGGER SIG ALLE GARANTIER ELLER BETINGELSER FOR TILFREDSSTILLENDE KVALITET, SALGBARHED, EGNETHED TIL ET SPECIFIKT FORMÅL, ELLER IKKE-OVERTRÆDELSE. HVERKEN PAPERTURN ELLER NOGEN EJER AF INDHOLD GARANTERER AT PAPERTURN-TJENESTEN ER FRI FOR MALWARE ELLER ANDRE SKADELIGE KOMPONENTER. DERUDOVER HVERKEN REPRÆSENTERER, GARANTERER, STØTTER ELLER TAGER VI ANSVAR FOR TREDJEPARTSAPPLIKATIONER (ELLER INDHOLDET HERI), BRUGERINDHOLD, ENHEDER ELLER NOGET ANDET PRODUKT ELLER EN TJENESTE, SOM PROMOVERES ELLER TILBYDES AF EN TREDJEPART PÅ ELLER GENNEM PAPERTURN-TJENESTEN ELLER EN HYPERLINKET HJEMMESIDE, ELLER VIST I ET BANNER ELLER EN ANDEN REKLAME, OG PAPERTURN ER IKKE ANSVARLIG FOR NOGEN TRANSAKTION MELLEM DIG OG EN TREDJEPARTSUDBYDER AF FØRNÆVNTE.


INGEN RÅD ELLER INFORMATION, I TALE ELLER PÅ SKRIFT, MODTAGET AF DIG FRA PAPERTURN GIVER NOGEN GARANTI PÅ PAPERTURNS VEGNE.


Begrænset ansvar

I sammenhæng med Begrænsningen af Garantier ovenfor accepterer du eksplicit at ethvert krav mod os vil være begrænset til beløbet betalt af dig, hvis noget, for brugen af vores tjenester. Paperturn er ikke ansvarlig for direkte eller tilfældige tab eller skader, som indtræffer, som resultat af at bruge vores ressourcer, annullering, tab af data eller tab af adgang, i det fulde omfang som relevante ansvarsbegrænsende love gælder.

 

Gældende lov og jurisdiktion

Vores hjemmeside og tjenester tilbydes fra vores hovedkontor i Danmark. Hvert lands love er forskellige. Ved at tilgå vores hjemmeside og bruge vores tjenester indvilliger du i at vedtægterne og lovene i Danmark gælder i alle sager, som relaterer sig til brugen af disse. Uoverensstemmelser, som stammer fra denne aftale, som parterne ikke kan løse i fordragelighed eller ved mægling, skal håndteres ved retten i Odense, Danmark i første omgang, uanset hvilken af parterne, der bringer sagen.

 


Opret dit bladrekatalog nu - ingen forpligtelser OPRET MIT GRATIS BLADREKATALOG