MARKETING - LorangandCo - Flipbook - Page 56
om
Lola
kræsne
børn
overfor nye ting. Kommentér hellere
selv positivt på retten: ”Mm…, hvor
jeg glæder mig til at smage den lækre
fisk”.
”Du kan bare
tage det fra
bordet, du har
lyst til”
Barnet vil straks sige: ”Jeg vil ikke
smage”, hvortil den voksne roligt kan
sige, ”Det behøver du heller ikke. Jeg
laver det igen en anden gang, så du
får en chance mere. Du kan bare tage
det fra bordet, du har lyst til”. Og her
skal det lige tilføjes, at barnet selvfølgelig kun må vælge maden der allerede står på bordet. Der kommer ikke
noget ekstra på bordet for barnets
skyld. En aften vil barnet måske ikke
have rugbrød. Rugbrød alene er blevet for ensformigt (hvilket jo netop var
målet), og barnet vil derfor ingenting
spise. Så sig roligt: ”Det er ok, så spiser du bare det mere til morgenmad”.
56 LORANG&CO / BØRN I KØKKENET
Igen skal det dog tilføjes, at barnet
langt lettere får mod på at smage noget nyt, hvis ingredienserne i retten
ikke er for sammenblandede. Det er
derfor, at ”mormormad” går rent ind
hos mange børn, også selvom det
har fået mere nutidigt twist. ”Mormormad” består nemlig ofte af få ingredienser, der nemt kan serveres adskilt
på en tallerken.
I øvrigt et lille fif: stil en fortrydelsesskål foran barnet sammen med ordene: ”Du er velkommen til at smage, og du kan lægge det op i skålen,
du ikke kan lide”. Barnets mod på at
smage nyt vil stige betragteligt, fordi
fortrydelsesretten er gjort tydeligt.
”stil en
fortrydelsesskål
foran barnet”
LOUISA: Hvorfor er nogle børn (fx i
en søskendeflok) mere kræsne end
andre, og hvad kan man gøre for at
mindske det?
Der kan være flere grunde, og her er
nogle af dem. Måske er der en masse konflikt af forskellig art omkring
familiens måltid. Ofte vil det være et
af børnene i søskendeflokken, der
beslutter sig for at være ’problemet’.
Enten ved at forsøge at fjerne fokus
fra de øvrige konflikter i søskendeflokken ved at nægte at spise maden,
eller at være den der hele tiden falder
i ”konfliktfælderne”, og dermed ikke
kan koncentrere sig om at spise. Det
sidste er ofte ubevidst, men nogle
personligheder bliver oftere fanget i
konflikter end andre. Det stille indadvendte barn går oftere fri af konflikterne end den udadvendte bulderbasse,
der til enhver tid vil reagere på ”konfliktstøj” i måltidet.
Der er også nogle børn, der er født
med større følsomhed i forhold til fx
strid omkring maden. Disse børn vil
reagere stærkere på pres for at spise og forældrefrustrationer over barnets spisevægring, og vil afvise nye
og ukendte fødevarer og retter. Det er
også mere vigtigt for nogle børn end
for andre, at de kan stole på, at madens udseende passer til konsisten-
sen, når det kommer i munden. Mange børn har lettere ved at spise mad
med bid i fremfor plumrekogt mad.
Her vil bl.a. den flotte champignon
og broccoli ”snyde”, hvis det er blødt
og udkogt.
LOUISA: Hvor gamle skal børnene
være, før man kan forvente at de kan
spise på niveau med voksne?
Det kan der ikke sættes nogen alder
på. Der vil være nogle børn, der spiser med altid, på alt til alle tider fra
start, dog undtaget de stærkeste retter i begyndelsen. Og så vil der være
andre børn, der måske først får mod
på de sidste, ukendte retter omkring
9-års alderen. Men omkring den alder plejer de fleste børn at være med
på alle retter, eller næsten alle retter.
Der kan være en enkel fødevare eller
to, eller en enkel ret, der går barnets
smag helt imod - måske hele livet,
uden at det skyldes et pres i den tidlige måltidsdebut. Jeg har aldrig tvunget nogle af mine børn til at smage
eller spise op, men min ældste, en
datter, er ikke god til bladselleri. Min
mellemste, som er en dreng, havde
en dårlig oplevelse med sild på grund
af benene, og med tomatsuppe, hvilket jeg ikke kender grunden til (Jo
måske… fordi retten han smagte, var
sild i tomatsovs, hvilket gjorde benene umulige at se, men frygtelige for
ham at fornemme i munden). Og min
yngste får aldrig champignon som
sin livret, men spiser dem dog. Og
sådan kan vi alle have et par ting, vi
aldrig helt får smag for. Det er helt i
orden, og det skal omgivelserne acceptere…
Hvis man følger ovenstående råd, så
kan jeg garantere forældre, at de fleste børn kommer til at spise næsten
alle retter. Og derved kan konfirmationsmenuen komme til at bestå af
andet end pasta, pita, pizza og pommes frites.
,
Læs mere om
familievejleder
Lola Jensen.
Klik her.
BØRN I KØKKENET / LORANG&CO 57