MARKETING - LorangandCo - Flipbook - Page 43
GRØNNE
Favoritter
GREEN MEGA MAKI
8-12 styk
Super nem måde at imødekomme ungernes begær efter sushi. Nemt, fordi du slipper for at rulle,
og praktisk, fordi alle kan vælge deres favoritfyld
ved bordet.
RIS:
6 dl sushiris
masser af koldt vand
7 dl koldt vand
5 spsk. riseddike
2½ spsk. sukker
1 tsk. salt
MAKI:
8-12 stykker noritang
ristede sesamfrø
slanke agurkestave
avocado i stave
stegte svampe
evt. omelet i strimler
TILBEHØR:
soja
evt. syltet ingefær
evt. wasabi
Risene er nærmest det vigtigste, når du laver sushi. Der er mange ritualer forbundet med kogning
af sushiris, og jeg beklager på forhånd min helt
nede-på-jorden-tilgang til denne vigtige post, men
her er hvad der virker for mig:
RIS:
Skyl risene i koldt vand. Kom dem i en skål med
masser af koldt vand, og vend dem rundt og rundt
med hånden. Skift vandet, og bliv ved, til vandet
er klart. Det tager uendeligt lang tid, men selv
jeg springer ikke over her. Afdryp risene, og kom
dem i en gryde med 7 dl vand. Kog risene op, og
lad dem simre under låg i 10-12 minutter. Sluk for
risene, og lad dem trække i yderligere 10 minutter.
Løft ikke låget! Rør imens eddike, sukker og salt
sammen, til sukkeret er opløst, lun det evt. i en
kasserolle, så det blive helt opløst. Køl risene ned,
og vend dem med lagen. Risene bør køles i et stort
træfad og røres forsigtigt i med en træske, men
det gør jeg altså ikke. Jeg breder dem bare ud i et
fad, og så er de klar til sushi.
Anret ris, tang og fyld på små fade, så alle selv kan
samle ved bordet. Servér med soja og evt. syltet
ingefær og wasabi, til dem der har lyst.
TIP
Du kan sagtens bruge grødris i stedet for sushiris,
de er både billigere og er nemmere at skaffe i en
økovariant.
42 LORANG&CO / BØRN I KØKKENET
BØRN I KØKKENET / LORANG&CO 43