April 2019 - Side 9



Til venstre Maleika Gazrani med datter
og i ”hulen” Gerda Hagelskjær og Rikke
Poulsen fra Hvedemarken.
gav straks ballade med viceværten. Siden er de dog
blevet bedste venner, og viceværten er kunde i mandens pizzarestaurant.
Maleika husker også, at ingen i opgangen gjorde
noget ud af at byde den nye familie velkommen.
Men det er alt sammen længe siden, og nu kunne
Maleika ikke drømme om at flytte. Hun vil gerne
være med til at gøre det endnu bedre som naboambassadør- også når det for eksempel handler om
at forklare tilflytteren, at det ikke er en god idé at
begynde at bore i væggene kl. 21.30.
- Jeg elsker området, siger hun.
Aida El-Hussein og Roueida Fayomi fra Stenbjergparken har også prøvet at være fremmede i landet.
Men nu har de boet samme sted i et kvart århundrede, og de er helt klar til at fortælle nye beboere
både om aktiviteter og mødesteder og om affaldssortering.
- Jeg kan snakke med alle. Jeg elsker mennesker,
griner Roueida.
Godt med et kursus
Naboambassadørerne Gerda Hagelskjær og Rikke
Poulsen fra Hvedemarken kendte hinanden godt i
forvejen. Gerda har boet der i 27 år, og Rikke Poulsen flyttede ind for ni år siden med sin lille dreng
på dengang et halvt år. Det var en god anledning til
at få kontakt, for Rikke kunne bruge en barnepige,
og Gerda ville gerne. Nu drikker de jævnligt en kop
kaffe sammen og ”drøfter verdenssituationen”.
- Vi bor i det hele taget i en rigtig god opgang,
og vi kender begge mange, er de enige om, men
er alligevel glade for at have været på kursus som
naboambassadører.
På kurset har de arbejdet med, hvad de kan gøre i
forskellige situationer. De har talt om konfliktløsning
og har også haft besøg af en fra nærpolitiet.
For selv det som udgangspunkt er en positiv opgave
at byde nye beboere velkommen, så kan de også
nemt blive involveret, når der engang imellem er kurrer på tråden mellem beboere. Og så ved de, hvad
og hvem de kan henvise til.
- Det giver tryghed i opgaven, når man ved hvem
man kan henvise til, eller selv kontakte for at få
hjælp. Forudsætningen for at naboambassadørerne
kan lykkes med deres frivillige arbejde er, at de selv
trives og er trygge, siger Anne-Marie Wolff.
9

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm